fbpx

Hot stone massage

Hot stone massage er en gammel indiansk massageform, der på grund af dens gode effekter har været populær i mange år. Hele filosofien ved hot stone massage, er at få fyldt kroppen op med fornyet energi og give afløb for den ophobede negative energi.

‘Hot stone’ betyder varme sten. Denne oversættelse beskriver meget godt, hvad hot stone massage er. For der er tale om en massageform, hvor bløde, opvarmede sten placeres på din krop og bruges til at massere dine muskler. De opvarmede sten masseres med rullende og blide bevægelser på din krop, og du vil mærke varmen fra stenene fordele sig langsomt ud i hele din krop. Varmen trænger dybt ind i musklerne og løsner spændinger, og har samtidig en unik positiv indvirkning på din psyke.

Formålet med opvarmning af stenene er, at varmen fra stenene trænger ind i din krop. Det hjælper med at løsne muskulære spændinger. Samtidig breder varmen sig til hele kroppen og aktiverer dit blodomløb. Alt sammen til fordel for både kroppens fysik og psyke. Hot stone massage er en velvære-massage, så det gælder om at slappe af.

Det særlige ved Hot stone massage

Som navnet indikerer, er den helt store forskel på hot stone massage og andre massageformer er, at hot stone massage er en stenmassage. Det betyder, at jeg ikke direkte bruger mine hænder, men derimod bruger de opvarmede sten til at massere dig. De anvendte sten er sorte vulkanske lavasten med et rundt og glat udtryk.

Selve behandlingen

Til behandlingen varmer jeg lavastenene op til 55-60 grader varme og fordeler dem på de specielle energipunkter på kroppen (også kaldet chakraer). Derefter smøres kroppen ind i olie og der masseres med de varme bløde lavasten. De dybe massagestrø kombineret med de varme lavasten giver dig en afslappende og helende massage, der afhjælper med stive og ømme muskler, og som i sit hele giver balsam for sjælen. Du vil længe efter opleve en skøn og afslappende tilstand i kroppen.

Priser

  • 60 minutter: 520,-

Betaling foregår via betalingskort, MobilePay eller kontant.

Hvad kan jeg hjælpe med?

Har du spørgsmål om mine behandlinger, så er du meget velkommen til at kontakte mig.